Bøger

Herunder finder du link, hvor du kan købe Martin Holmslykkes bøger – både på print, e-bøger og lydbøger.

Frejas blod

”Spændende og vellykket dansk konspirations-krimi.”

”Kan læses af alle fans af genren.”

”Tænk Martin Holmslykke som en nordisk udgave af Dan Brown”

”Kan anbefale til alle, der holder af en god krimi i den nordiske stil. Jeg giver den 4 ud af 5 stjerner.”

”Frejas Blod af Dan Brown fra Hinnerup. Flotte anmeldelser af ny krimibog”

”Romanen er en meget lovende start på en forfatter karriere og det bliver spændende at se hvad der mere kommer fra den kant.”

”Der er flere spændende personligheder ud over den seksuelt uafklarede Christopher, den hårdkogte og negative Luz og Christophers maratonsnakkende mor.”

”Forfatteren er blevet kaldt ”Nordens Dan Brown” og foretrækker fandenivoldske kvinder.”

”Når et mord finder sted kommer mange ting frem i lyset. Sådan er det også i Martin Holmslykkes nye krimi. Et besøg på Gavnø er en del af mordgåden.”

”Jeg er ret fascineret over måden, hvorpå forfatteren får indarbejdet de historiske elementer.”

Ditte Freulich bliver fundet død i sin bil. Der er et afskedsbrev, men Christopher Kingo tror ikke, Ditte har begået selvmord, fordi hun har en datter, Carla, på 6 måneder. Christopher er Dittes ven og biologisk far til Carla, og han kan ikke lade sagen ligge uopklaret hen. Sammen med den fælles veninde Isabella vil Christopher gøre alt for at finde frem til sandheden.

Hvem har dræbt Ditte? Det prøver journalisten Isabella Luz og piloten Christopher Kingo at finde ud af. Isabella kæderyger og grovæder skumfiduser, mens Christopher er bekymret for sin lille datter. Det umage detektivpar er på sporet af en mordgåde med tråde tilbage i historien, men har Isabella en skjult dagsorden? Deres venskab bliver udfordret på den hæsblæsende rejse rundt i Norden, hvor det er svært at skelne ven fra fjende.

Hvad Christopher ikke ved er, at medlemmer fra en hemmelig kvindeloge af asatroende og en kristen mandesekt er lige i hælene på dem med hvert deres formål, og de skyer ingen midler for at nå deres mål. Har det noget med kvindekampen at gøre? Og hvem vinder?

”Frejas blod” er en nervepirrende krimi med inspiration fra Dan Brown.

Køb bogen her

Frejas vinger

”Jeg er så begejstreret for romanen, at det faktisk er lidt svært at sætte ord på det.”

”…siderne flyver afsted og lige pludselig er der ik flere sider.”

“Romanen bliver bedre og bedre, som vi nærmer os afslutningen. Bogen afsluttes med en spektakulær cliffhanger på Bornholm!”

”Frejas vinger er virkelig velskrevet, ufatteligt spændende og har en sammen-hængende historie med en virkelig interessant udvikling af  karaktererne”

”Jeg har simpelthen slugt denne bog, og må bare sige, at jeg ikke kan vente til bog nr. 3.”

To personer ryger overbord på Oslofærgen og forsvinder i det iskolde vand. Hvorfor følger de efter Christopher og Isabella? Og hvilken sammenhæng er der med nøglerne? I kampen mellem asatroende kvinder og kristne mænd viser Isabella pludselig, at hun ikke er den, hun har udgivet sig for. ”Frejas vinger” er andet bind i trilogien med det umage detektivpar Christopher Kingo og Isabella Luz.

Christopher og hans datter Carla bor på Islands Brygge. Christophers søster Winni er vendt hjem fra USA og tager sig meget af Carla. Christopher vil ikke tale med Isabella, efter at hun har forrådt ham. Han ønsker ikke at blive rodet ind i en malstrøm af drab og hemmeligheder, men spørgsmålet om mordet på Carlas mor spøger.

Da en person prøver at dræbe Carla og Winni, er Christopher tvunget ind i kampen. Isabella har ved en hurtig indsats reddet Carla og Winni, og derfor tilgiver Christopher hende. Sammen tager de sagen op, og sporet fører rundt i Europa i jagt på historiske nøgler og sandheden. I hælene på dem er de to grupper af asatroende kvinder og kristne mænd, og et opgør mellem dem er uundgåeligt.

”Frejas vinger” er en nervepirrende krimi med inspiration fra Dan Brown.

Køb bogen her

Frejas tårer

Udkommer i foråret 2021.